Medicinkortet
App ID | com.trifork.medicinkortet |
Size | 8.7 MB |
Version | 4.09 |
Updated | 2022-05-11 |
Developer | sundhed.dk |
Apps in the Same Category:
- Здравсити 2.8
- 新型コロナワクチン接種証明書アプリ 1.3.0
- FreeStyle Libre 3 – DE 3.3.1
- SAUV Life 2.5.1
- Teach Me Anatomy 5.26
- Apteka.RU 4.0.28.22342537
- 成大e療通 3.2.3
- Ютека 2.2.34
- 2021 Atlas Perpetual 2021.2.28P
- Anatomy Learning – 3D Anatomy 2.1.351
Du kan sende anmodning om receptfornyelse til din praktiserende læge på de lægemidler, der optræder som aktive. Er den seneste recept oprettet af en speciallæge, vil anmodninger blive sendt til denne. Har du ikke en praktiserende læge og er den seneste recept for lægemidlet ikke oprettet af en speciallæge, er det desværre ikke muligt at anmode om receptfornyelse. Bestemte lægemidler kan ikke receptfornyes via appen.
App’en indeholder udvalgte oplysninger fra dit medicinkort, som er registreret på Fælles Medicinkort. Du kan altid gå på Sundhed.dk for at se alle oplysninger. Her finder du fx oplysninger om ældre recepter, der ikke længere kan udleveres på apotek, hvem der senest har ændret dit medicinkort mm. På sundhed.dk kan du også i din log se, hvem der har haft adgang til dine data. Du kan se samme oplysninger omkring medicin og recepter for dine børn.
App’en viser også notifikationer om nye recepter eller status på receptanmodninger fra det fælles medicinkort på Medicinkort-fanen. I højre hjørne signalerer en orange prik om der er nye notifikationer til en eller flere personer, mens orange prikker i personvælgeren signalerer hvilke personer det drejer sig om. Når en notifikation ikke længere er relevant, kan den slettes ved at trykke på skraldespandsikonet. Bemærk at notifikationer slettes automatisk efter 30 dage.
Fra og med version 2.0 benytter appen en ny løsning til login med NemID. Løsningen er udviklet og driftes på vegne af Sundhedsdatastyrelsen af firmaet Trifork A/S. Den nye løsning kræver at man skal registrere sig igen med sit NemID før man igen kan benytte Medicinkortet. Registreringen med NemID foregår nu af sikkerhedsmæssige grunde i en selvstændig browser, hvor brugeren efter endt NemID-login ledes tilbage til appen, hvor man skal registrere en pinkode og evt. om man vil benytte fingeraftryk, som supplement til pinkoden.
Det er muligt at lave et gæstelogin i appen ved at anvende NemID. Gæstelogin virker ligesom et almindelig login bortset fra at man ikke kan tilknytte pin-kode og i stedet skal anvende NemID ved hvert login.
App’en er udviklet af Sundhedsdatastyrelsen. Eventuelle spørgsmål omkring brug af app’en kan rettes til info@sundhed.dk.